Velkommen til Rytholt.dk
Indkøbskurv - 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Gå til forrige side

Alge behandling & miljø

Algebehandling & miljø

Algebehandling foretages med kemi, som altid vil have en vis påvirkning af det miljø, den anvendes i. Når vi algebehandler forventes det netop, at behandlingen påvirker algerne, så de dør, men vi ønsker at påvirke andre organismer i miljøet omkring os så lidt som muligt. En skånsom algebehandling foregår som udgangspunkt ved at anvende så lille en mængde kemi som muligt, derfor anvender vi specialudviklet udstyr, som kan fordele algebehandlingsmidlet jævnt og tilstrækkeligt, uden der i væsentlig grad afledes kemi til den omkringliggende natur. Ved jævnligt, f.eks. årligt, at få foretaget en algebehandling sikres det bedste resultat, samtidig med at miljøet belastes mindst muligt. Det opleves nemt som en fristelse at anvende for store mængder kemi, hvor der ses en kraftig algevækst, alene for at sikre kunden et godt resultat første gang. Det er dog bedre for alle parter (kunde, natur og leverandør), at der doseres korrekt og tilstrækkeligt, samt at der behandles regelmæssigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
Vi sender nyhedsbrev ud 2-3 gange om året. I nyhedsbrevet er der aktuelle tilbud samt tips og trick til hus & have.